Vi anvender cookies på Safeshoppen - se info her!

Hvor sikkert er et pengeskab?

Hvor sikkert er et pengeskab? Det spørgsmål opstår ofte, når der skal findes en løsning til opbevaring af kontanter, dokumenter eller andre værdier. Sikkerheden afhænger af flere faktorer – blandt andet skabets konstruktion, låse- og rigelværk, certificering og formål. Her gennemgår vi, hvad der har betydning for sikkerhedsniveauet, og hvordan du vælger det rette pengeskab til dine behov.

Hvad beskytter et pengeskab typisk mod?

Et pengeskab er primært udviklet til at beskytte dine værdier mod indbrud. Det sker gennem en solid konstruktion, en sikker lås og mulighed for fastboltning. Nogle modeller giver desuden en vis beskyttelse mod brand, men det er ikke en garanti i alle tilfælde. Derfor er det vigtigt, at du undersøger, hvad det enkelte skab er testet og godkendt til. Et pengeskab uden brandklassificering yder som udgangspunkt ikke beskyttelse mod brand.

Forskellen på pengeskabe og værdiskabe

Et pengeskab er en god og solid løsning, når du har brug for sikker opbevaring af værdigenstande som ure, arvestykker, kontanter, smykker eller dokumenter, som du ønsker at beskytte mod indbrud. Har du behov for opbevaring af større værdier, såsom ure, smykker, juveler, sølvtøj m.m., så skal du kigge efter et værdiskab. 

Både pengeskabe og værdiskabe kan fås med klassificeret brandsikring, så indbrud, og brandsikring kombineres i ét og samme skab. Det vigtigste er at vælge en løsning, der matcher det, du ønsker at beskytte. Se vores udvalg af pengeskabe og værdiskabe for at finde den rette type.

Certificeringer afgør, hvor sikkert et pengeskab er

Når du skal vurdere sikkerheden i et pengeskab, bør du altid tjekke, om det er certificeret efter gældende standarder. Skabe, der er testet i henhold til EN 1143-1, den europæiske indbrudsstandard, er godkendte som indbrudssikre og klassificeret i forskellige indbrudsklasser fra Grade 1. Jo højere klassifikation, desto større modstandskraft har skabet mod fysiske angreb. Et pengeskab eller værdiskab med dokumenteret certificering giver et klart billede af skabets reelle sikkerhed.

Hvad med brandsikring?

Nogle pengeskabe er også testede og godkendte med brandklassificering. Men det er ikke en selvfølge. Hvis du vil beskytte indholdet mod brand, bør du vælge et skab, der er testet efter standarder som EN 15659, NT Fire 017 eller EN 1047-1. Testinstitutterne tester og angiver, hvor længe et skab kan modstå en brand i en given periode – ofte 30, 60 eller 120 minutter. 

Hvis du har behov for både indbruds- og brandsikring, kan du med fordel vælge mellem pengeskabe og værdiskabe, der ofte kombinerer begge funktioner.

Sådan vælger du det rigtige pengeskab

Når du skal vælge et pengeskab, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i dine konkrete behov. Spørg dig selv:

  • Hvad skal opbevares – Ure, smykker, juveler, dokumenter, kontanter eller digitale medier?
  • Skal skabet beskytte mod både indbrud og brand?
  • Hvor skal skabet placeres? Kan det fastgøres hvor det skal stå? Hvilket sikkerhedsniveau er nødvendigt?

Er du i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst, kan du bruge vores pengeskabsguide til at finde det rigtige skab. Kontakt os gerne, hvis du har brug for rådgivning om det rette pengeskab til dine behov.

Få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke

 
Safeshoppen.dk H. P. Christensens Vej 1 3000 Helsingør info@schoenberg-sikring.dk
Betalingsmetoder