Pengeskabe til private og erhverv
Et pengeskab giver dig en mere sikker opbevaring af kontanter, smykker, ure, dokumenter og andre værdigenstande i private hjem og i virksomheder. Hos SafeShoppen finder du alt fra mindre sikringsskabe og sikkerhedsskabe til godkendte pengeskabe i h.t EN 1143-1 med forskellige sikringsniveauer og Grades. Det gør det lettere at vælge en løsning, der passer til dit behov og eventuelle krav fra forsikringsselskabet. |
Hvilket pengeskab skal du vælge?
Når du skal vælge et pengeskab, er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad skabet skal bruges til. Behovet er sjældent det samme i et privat hjem som i en virksomhed, og værdierne, der skal opbevares, har stor betydning for valg af størrelse, sikringsniveau og godkendelse.
I private hjem bruges pengeskabe ofte til smykker, kontanter, pas, arvestykker, ure og fortrolige dokumenter. I virksomheder, alt efter branche, kan behovet evt. handle om dagsomsætning, medicin, nøgler, ure og smykker, backup-medier eller følsomme papirer. Her kan forsikringsselskabet også stille krav til, hvilken Grade pengeskabet skal have.
Det er samtidig værd at tænke lidt fremad. Mange vælger et pengeskab, der hurtigt bliver for småt, fordi der ikke er plads til mapper, elektronik eller nye værdigenstande. Et lidt større pengeskab giver ofte bedre fleksibilitet på længere sigt.
Har du behov for et højere sikringsniveau, kan et værdiskab være relevant. Værdiskabe bruges typisk i erhverv eller steder, hvor der opbevares større værdier, og hvor kravene til indbrudssikring er højere.
Tjek SafeShoppens pengeskabsguide
Er du i tvivl om forskellen på de forskellige typer skabe og sikringsniveauer, kan du læse SafeShoppens pengeskabsguide. Her gennemgår vi alt fra sikringsbokse, sikringsskabe, sikkerhedsskabe til forsikringsgodkendte pengeskabe og værdiskabe.
Hvad betyder Grade 0-V?
Når et pengeskab er testet og godkendt iht. EN 1143-1, den europæiske indbrudsstandard, betyder det, at skabet har været udsat for en hårdhændet afprøvning på et testinstitut. Her bliver pengeskabet udsat for forskellige angrebsmetoder, for at kunne se hvor modstandsdygtigt det er. Der bruges mange typer af forskelligt værktøj, både manuelt og el-drevet. Når testen er afsluttet, ser man på den tid der er brugt, for at lave adgang til skabet forskellige steder, samt det værktøj der er brugt til dette. Ud fra det, vil skabet blive placeret i de forskellige indbrudsklasser startende fra Grade 0 og evt. helt oppe i Grade V.
Resultatet bliver angivet i Grades. Fra Grade 0 og op til højere sikringsniveauer som Grade I, II, III og videre. Jo højere Grade, desto større modstandsevne har pengeskabet typisk mod indbrud.
Forsikringsselskaber bruger disse Grades som vejledning til, hvor store værdier der må opbevares i skabet. Derfor er det vigtigt at vælge et pengeskab med den rigtige godkendelse – især i erhverv og hos private med mange værdier, kan der være konkrete krav i forsikringspolicen.
Vil du dykke længere ned i forskellen på Grades og certificeringer, kan du læse mere om indbrudsklasser for pengeskabe, hvor standarder som EN 1143-1 og de forskellige sikringsniveauer forklares mere detaljeret.
Hos SafeShoppen rådgiver vi dagligt kunder om forskellen mellem Grades, og hvilken løsning der giver mening i praksis. Det handler ikke nødvendigvis om at vælge den højeste Grade, men om at finde et pengeskab, der passer til værdierne og det ønskede sikringsniveau.
Vejledende beløbsgrænser og forsikringskrav
Forsikringsselskaber arbejder ofte med vejledende dækningssummer i forhold til pengeskabets Grade. Det kan ofte være sådan, at forsikringsselskabet har et krav til, hvor skabet skal placeres. Måske de også ønsker det skal stå hvor der er en pir som peger ned på skabet og en alarm i rummet. Nogle gange ønskes der ligeledes en bokskontakt monteret på skabet. Så der i princippet er “to alarmer”. Beløbsgrænserne kan variere fra selskab til selskab, men de ligger nogenlunde på samme niveau alle sammen. Der kan dog være forskel på dækningssummerne, alt efter kundetype, hvor meget kunden har sikret sig og evt. måske har alle sine forsikringer i samme selskab. Der kan også være særlige krav til bl.a fastboltning af skabet.
Nedenstående tabel viser vejledende beløbsgrænser for opbevaring af rede penge i aflåste værdiopbevaringsenheder. Bemærk, at beløbsgrænserne gælder for 2026 og indeksreguleres løbende. Vi anbefaler derfor altid, at du søger vejledning hos dit forsikringsselskab, inden du beslutter dig for en løsning.
| EN 1143-1 | Sikringsniveau 10 | Sikringsniveau 20-O |
Sikringsniveau 30-O suppleret med bokskontakt |
|---|---|---|---|
| Grade 0 | kr. 35.387 | kr. 70.774 | kr. 141.548 |
| Grade I | kr. 94.366 | kr. 188.731 | kr. 377.462 |
| Grade II | kr. 141.548 | kr. 283.097 | kr. 566.194 |
| Grade III | kr. 471.828 | kr. 1.415.482 | kr. 2.830.966 |
| Grade IV | kr. 1.179.569 | kr. 3.538.707 | kr. 7.077.415 |
| Grade V | kr. 2.123.225 | Forsikringsselskabernes individuelle acceptpolitik | Forsikringsselskabernes individuelle acceptpolitik |
Det er værd at være opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber kræver, at penge,- eller værdiskabet er korrekt fastboltet til fast bygningsdel, for at dækningen gælder. Samtidig er det et krav for de fleste forsikringsselskaber, at alle penge,- værdiskabe, skal være fastboltet hvis de vejer under 1000 kg. Derfor bør både Grade og montering tænkes ind, når du skal vælge en løsning.
Du kan også læse mere om hvad forsikringen typisk dækker ved tyveri, og hvorfor godkendte pengeskabe ofte spiller en vigtig rolle i forsikringskravene.
Er du i tvivl om, hvilket pengeskab der matcher dine forsikringskrav, hjælper vi gerne med at finde den rette løsning.
Skal et pengeskab boltes fast?
Ja – i mange tilfælde skal et pengeskab fastboltes for at opfylde forsikringskravene og fungere efter hensigten.
Mindre pengeskabe kan ellers relativt nemt fjernes fra stedet ved indbrud. Derfor er korrekt fastboltning en vigtig del af den samlede sikring. De fleste pengeskabe under 1000 kg skal typisk boltes fast i gulv eller væg efter producentens anvisninger.
Fastboltning handler ikke kun om sikkerhed, men også om forsikringsforhold. Hvis et pengeskab ikke er monteret korrekt, kan det påvirke forsikringsdækningen ved indbrud.
Placeringen har også betydning. Nogle vælger at placere pengeskabet diskret i et bryggers, depotrum eller kontor, mens andre ønsker hurtig adgang i hverdagen. Her er det vigtigt at finde en balance mellem tilgængelighed og sikker placering.
I vores guide om placering af pengeskabe kan du læse mere om, hvor et pengeskab typisk placeres bedst i hjemmet eller virksomheden.
Nøgle eller elektronisk kodelås?
Valget mellem nøgle og elektronisk kodelås afhænger ofte af, hvordan pengeskabet skal bruges i dagligdagen.
Et pengeskab med nøglelås er en enkel og driftssikker løsning, som nogle fortsat foretrækker i private hjem. Her er der ingen batterier eller elektronik, og låsen er nem at betjene.
Elektroniske kodelåse er populære både i private hjem og i virksomheder, fordi de giver hurtig adgang uden fysiske nøgler. Mange el-kodelåse gør det samtidig nemt at ændre koden ved behov, hvilket kan være en fordel, hvis flere personer har adgang til skabet og en kollega stopper i virksomheden. Så er det nemt at ændre koden til en ny, og på den måde sikre sig. De elektroniske kodelåse til sikkerheds, penge,- og værdiskabe giver også varsel ved lyd når batteriet trænger til at blive skiftet. Her gemmes koden stadig selvom du skifter batteriet til et nyt. Den elektroniske kodelås er en praktisk løsning i en travl hverdag, hvor adgang og fleksibilitet er vigtigt.
Vil du vide mere om fordelene ved digitale låsesystemer, kan du læse vores guide til skabe med elektronisk kodelås.
Er du i tvivl om, hvilken låsetype der passer bedst til dit behov, kan du altid få rådgivning om forskellen på de forskellige løsninger.
Pengeskabe til private hjem og virksomheder
Behovet for et pengeskab kan opstå i mange forskellige situationer.
I private hjem handler det ofte om at beskytte personlige værdier mod indbrud eller uautoriseret adgang. Det kan være smykker, dyre ure, kontanter, pas, testamenter eller andre dokumenter, som man ønsker samlet ét sikkert sted.
I virksomheder bruges pengeskabe, alt efter branche, ofte til opbevaring af dagsomsætning, ure og smykker, medicin, fortrolige dokumenter, nøgler eller elektroniske medier. Her spiller både adgangsforhold og forsikringskrav typisk en større rolle.
Butikker, kontorer, klinikker og institutioner har sjældent de samme behov, og derfor findes penge- og værdiskabe i mange størrelser og sikringsniveauer. Nogle virksomheder har brug for mindre pengeskabe til daglig brug, mens andre vælger større løsninger med højere Grades og større kapacitet.
Vær opmærksom på brandsikring!
Det er også værd at være opmærksom på, at ikke alle pengeskabe er brandsikrede. I guiden om brandsikring af pengeskabe kan du læse mere om forskellen på indbruds- og brandsikring samt de relevante standarder.
Derfor vælger kunder SafeShoppen
Når du vælger et pengeskab, handler det ikke kun om selve produktet. Det handler også om at få den rigtige rådgivning, så sikringsniveau, størrelse og godkendelse passer til behovet.
Hos SafeShoppen har vi mange års erfaring med rådgivning om pengeskabe og sikkerhedsløsninger til både private og erhverv. Vi hjælper dagligt kunder med at forstå forskellen på Grades, forsikringskrav og forskellige typer låsesystemer.
For mange kunder er det en fordel at kunne få konkret vejledning, frem for selv at skulle navigere i tekniske standarder og sikringskrav. Derfor lægger vi stor vægt på faglig rådgivning og løsninger, der giver mening i praksis.
Få hjælp til at vælge det rette pengeskab
Uanset om du er privatperson, offentlig institution eller driver en virksomhed, kan det være altafgørende at finde et sikkert pengeskab. Vi har pengeskabe i flere udførelser og størrelser og de lever med garanti op til alle foranstaltninger omkring sikkerhed og tryghed.
Hvis du ønsker at høre mere om vores specifikke løsninger eller har yderligere spørgsmål, så kontakt os på tlf.+45 4915 1025 eller på mail info@schoenberg-sikring.dk.

